Danmark Skagen Nordjylland Aalbæk 2014 Foto Rasmus Schønning Anne Vibeke Rejser (9)

Alt dette skal du opleve i Skagen og Nordjylland

Google Map...
Nordjylland - Skagen

Nordjylland er en landsdel i Danmark bestående af det nordlige Jylland mellem Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet. Skagen ligger i Vendsyssel og er Danmarks nordligste by.

Indbyggertal: 7.300

Mest besøgte attraktioner: Skagen, Grenen, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, Rubjerg Knude. Naturen langs Danmarks kyster og klitplantagerne. Ørnereservatet, Aalborg Zoo, Fårup Sommerland og Jesperhus Feriepark. Skagens Museum, Bamsemuseet.

Mere information:

Turistinformation: Toppen af Danmark

Turistinformation: Danmark

Vi anbefaler disse campingpladser:

Skagen Sydstrand Camping

DCU Camping Aalbæk Strand
Som medlem af DCU får du rabat.

Toppen af Danmark - Grenen

Skagen ligger for enden af vejen - tæt på Grenen og Danmarks nordligste punkt, hvor du kan hoppe ombord på den velkendte Sandorme, der transporterer dig helt ud til selve Grenen. Hvis du er mere frisk på at gå der ud, tager det en god halv time hver vej. På mange måder er det bare en strand som så mange andre steder, men det selvfølgelig også særlig en strand, fordi det er her Kattegat og Skagerrak mødes.

Se Anne-Vibeke Rejser - Skagen

Se Holger Drachmanns grav

Grenen er et utroligt smukt sted, og lyset forandres hele tiden. Der er ikke noget at sige til, at Skagen altid har været et stort trækplaster for kunstnere. Vil du dykke ned i historien om de yderst interessante skagensmalere, er der rige muligheder for det på museerne inde i selve Skagen. Du kan være heldig at opleve sæler - husk at holde afstand, selvom de er vant til turister.

Dukan også se Holger Drachmann grav. Han døde den d. 14. januar 1908 og blev begravet i sit elskede Skagen. Kobberportalen til gravkammeret er udført og tegnet af P.S. Krøyer. Flere steder i de naturskønne klitter finder man også en hel del store bunkere.

Tag med Anne-Vibeke Rejser til Skagen og Grenen - kom tæt på sæler

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Skagens mange attraktioner og den hyggelige havn

Skagens attraktioner tæller bl.a. Skagens Bymuseum, Michael og Anne Anchers Hus og Skagens Bunker Museum. Du kan sagtens få adskillige dage til at gå med oplevelser som disse, men når det ikke just er museumsvejr, er Skagens centrum også fuldt af liv. Skagens havn er fyldt med charme især ved de ikoniske fiskerhytter, hvor du spiser så godt.

Ferie i Nordjylland - nyd lyset, nyd Grenen og nyd havnemiljøet i Skagen

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Skagen Museum - en kunstperle i Danmark

Skagen Museum er en sand kulturperle og skal besøges, når du er på disse kanter - og det er også selvom du ikke ser dig selv som museum-entusiast eller kunstspecialist. Museet er så imponerende og du kan ikke undgå at blive draget ind i en tid, hvor Skagen blev sat på både danmarkskortet og verdenskoret. Husk at afsætte god tid.

Ferietips til Nordjylland - Skagen Museum kan besøges hele året

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Nordjylland - en landsdel i forandring

Toppen af Danmark er konstant i forandring. Tonsvis af sand føres med havstrømmen og aflejres på Skagens Rev, der strækker sig ca. fire km. ud i nordøstlig retning. Der er ikke to dage, der er ens, fordi naturen ændrer sig med vejr og vind. Men også fordi Skagens Odde efter sidste istid for mere end 10.000 år siden har løftet sig - og fortsat gør det. Uanset årstid, så er naturens kræfter hele tiden nærværende, men det er også en energi, som giver en ekstra dimension til ferien.

Råbjerg Mile - gratis naturoplevelse året rundt

Ca. midt imellem byerne Skagen og Ålbæk ligger Råbjerg Mile og det er sammen med Vesterhavet noget af det mest unikke natur, vi har i hele Danmark. Man kan sagtens bruge en hel dag i området. Råbjerg Mile er en km bred og en km lang og op til 40 meter høj, så hele milen rummer 3,5 mio. m3 sand. Man kan sagtens få fornemmelse af at gå midt i Sahara og når det blæser – det gør det næste altid, så får man også fornemmelse af, hvorfor Råbjerg Mile er en vandreklit. Vinden flytter så meget sand, at milen vandrer op til 15 meter hvert år. Det vil sige at om 1-200 år, så når den ud til landevejen mellem Skagen og Ålbæk. Efterhånden som træer og buske dækkes af sand, så dukker det op igen på den anden side efter ca. 40 år. 

Oplev de enorme sandklitter ved Råbjerg Mile og den tilsandede kirke i Nordjylland

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Den Tilsandede kirke - et særligt sted i Danmark

Et helt særligt sted på disse kanter er Skt. Laurentii kirken også kaldet Den Tilsandede Kirke, der blev grundlagt omkring slutningen af 1300-tallet og var dengang den største kirke i Vendsyssel.. I 1500-tallet begyndte sandet at fyge og sande kirken til. I 1795 blev kirken endegyldigt lukket og selve kirkeskibet blev revet ned, men tårnet blev bevaret som sømærke, hvorfor det stadig står den dag i dag. 
Et andet sømærke er det 46 m høje Grå Fyr fra 1858, ikke langt fra Skagen Vippefyr, som var i drift fra 1627 til 1747. Fyrene og sømærkerne er til for at hjælpe den travle skibstrafik, der sejler gennem Kattegat og Skagerrak.

Plantagerne giver skygge og læ

Der er en hel del plantager i området og Bunken Klitplantage er en 70 ha store klitplantage, der blev anlagt i 1800-tallet for at stoppe sandflugt i området, og der er i dag anlagt flere cykel- og vandrestier gennem skoven. Det er nærmest helt fladt terræn, så her kan alle være med.
I plantagen er flere steder, hvor du kan holde pause og nyde naturen f.eks. ved den kulsorte skovsø Tudsehavet. Hvis det blæser er der læ og hvis det er varmt, er der svalt i skoven. Vandre- og cykelture er populært, men man kan også tage på ridetur med guide. Mange af disse ture går også ned på stranden.

Katsig Bakker - en ukendt naturperle

Uanset hvor du er i nærheden af Skagen er du aldrig langt væk fra havet, så hvis du gerne vil ud i skoven, så skal du køre til Katsig Bakker ved Frederikshavn. Der er flere vandreruter - en blå på to km og en grøn på fire km og begge går op over en bakketop, hvor du er 92 meter over havet. Her kan du se helt til Frederikshavn.

Få tips til svampejagten - Anne-Vibeke besøger Katsig Bakker ved Frederikshavn i Nordjylland

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Tæt på enorme rovfugle i Ørnereservatet

En oplevelse af de helt store i dette område er Ørnereservatet, der ligger ca. 25 km syd for Skagen. Her afholdes der falkonershow, hvor stedets dygtige falkonerer både fortæller om og fremviser stedets mange rovfugle. Ørnereservatet blev grundlagt i 1980 af naturfotografen Frank Wenzel, som en pioner inden for bevarelse og træning af rovfugle i Danmark. Med støtte fra det saudiarabiske kongehus og dedikation til falkoneri har reservatet i over 50 år formidlet viden om havørne, falke og gribbe. Udover falkonershowet, der foregår udendørs, er her også et museum, der fortæller om fuglenes liv og stedets historie.

Nordsøen Oceanarium i Hirtshals - et besøg værd i al slags vejr 

På en ferie uden for højsæsonen eller hvis sommervejret svigter, er det altid godt at have et par indendørsoplevelser i ærmet. Du kan naturligvis også altid bare sove længe, læse en bog eller tag tøj på efter vejret, for det at stå ved Vesterhavet, når det virkelig rusker, kan også noget. Nordsøen Oceanarium er for hele familien og du kan sagtens bruge en hel dag sammen med Nordsøens mange dyr. Det er både lærerigt og hyggeligt at være sammen på den måde.

Herlige oplevelser i Nordjylland - Nordsøen Oceanarium, Gl. Aalbæk og solnedgang i Skagen

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Perfekt solnedgang ved solnedgangskiosken i Gl. Skagen

Prikken over i´et på denne rejse er en solnedgang. Ved solnedgangskiosken i Gl. Skagen samles gæster og lokale i store mængder for at se solen gå ned. Stedet er Danmarkskendt for at være et af de bedste steder i hele landet. Om du synes det er det bedste sted, er helt op til dig, men det er i hvert fald en smuk solnedgang denne sommeraften.

Ingen afstande i Nordjylland

Det fine ved dette område er at afstandene er små og campingpladsen aldrig er langt væk. Er du glad for at cykle, er det også oplagt, da der er cykelstier over alt. På kort tid er vi hjemme ved vores base igen, og kan nyde campingpladsens hyggelige stemning.

Se Anne-Vibeke Rejser – Teltferie Ålbæk Strand

Her kan du campere ved Skagen

Både Skagen Sydstrand Camping og DCU Camping Ålbæk Strand ligger begge midt i klitterne i første række ud til Ålbæk Bugt og med egen familievenlig sandstrand. Begge pladser har også udlejning. De ligger mere centralt ift. at opleve hele Nordjylland og der er cykelsti til Skagen. 
Andre campingpladser som Poul Eg Camping, Skagen Camping og First Camping Grenen ligger tættest på selve Skagen, men der er ingen afstande på disse kanter. 

Så suverænt er det at bo på skønne DCU-Camping Ålbæk Strand

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser